HEKSEÆG

Det er rigtig nok - de smukke, hvide knolde, som Paja plukker i skovbunden, hedder faktisk hekseæg! Underjordiske og jomfruelige er de, men i løbet af nogle timer strækker de sig i vejret og bliver til ildelugtende, slimede stinksvampe. Er du tålmodig, kan du næsten stå og se på, at de vokser!
I efteråret kan du finde dem overalt i skoven.
Troldene elsker de kraftfulde æg, som giver dem evnen til forvandling og magi. De spiser ofte hele ægget, men du vil nok nøjes med den inderste, hvide kerne. For den har den dejligste nøddesmag!