DØDE TROLDE

Solen er troldenes allerstørste fjende. Bliver en trold ramt af solens stråler, kan den sprække og blive til ingenting - eller den kan blive til et træ, en rod eller en sten. Det er dog ikke altid, det går så dramatisk til. Hvis en trold er blevet ældgammel, hænder det ofte, at den selv vælger at lægge sig til at dø. Så bliver den simpelthen ét med naturen omkring den. Måske bliver den opslugt af en stor sten, synker ned i jorden eller vokser ind i stammen på et træ. Egentlig er det forkert at sige, at trolden dør, for den lever jo videre i naturen, som den er en del af. Det er nemt at få øje på disse ældgamle trolde - det behøver du ikke engang troldeblikket til. Men husk på, at de ikke ligner troldunger som Paja og Pajko, som ikke engang er fyldt hundrede år endnu. Træ-, sten- og jordtrolde kan være flere tusind år gamle, så de ser meget mere mærkelige ud ...
Klik på de små billeder for at se de mærkelige trolde!